En række organisationer fejrede FN’s internationale dag mod racisme d. 21. marts 2016 under overskriften ‘Medmenneskelighed – støt op om et tolerant og inkluderende Danmark.”
Der var taler ved Jacob Holdt, kendt for Amerikanske Billeder, samt formand for SOS mod Racisme, Jette Møller. Formand for FOA, Dennis Kristensen, forbundssekretær Søren Heisel, 3F, næstformand i Dansk Metal, Henrik Kjærgaard og advokat Nils-Erik Hansen.
Aftenen bød på hygge fællesspisning og musik fra bandet DholUnited.
Filmfestival i Lund satte fokus på menneskerettigheder og viste film om blandt andet racediskrimination, kvinders rettigheder og mennesker i eksil til d. 4.-7. Marts 2016.
Kvinders rettigheder var på programmet den 6. marts, hvor Niels-Erik Hansen deltog i en paneldebat med Mariam Taheri fra GAPF, der arbejder for at stoppe æresrelateret vold.
Her var visninger af dokumentarfilmen A Quiet Inquisition om en gynækolog i Nicaragua, som må vælge mellem at følge loven, der forbyder abort eller risikere fængsling, hvis hun behandler kvinder i nød og Oscar-nominerede Mustang om fem tyrkiske søstre, der lever indespærret, mens familien arrangerer deres ægteskaber.
Blogindlæg i Arbejderen 14. marts 2016:
Det virker nærmest barokt, at vi nu igen skal se på en genoptagelse af debatten om straffelovens racisme paragraf, fordi retten i Helsingør har fundet, at der er sket en overtrædelse og derfor har dømt gerningsmanden.
I december 2015 blev en 26-årig mand dømt ved retten i Randers for en række angreb på et lokalt asylcenter.
Manden blev idømt halvandet års fængsel , idet retten blandt andet lagde til grund, at der var tale om angreb rettet mod asylcenteret over en længere periode, og med anvendelse af diverse slagord vendt mod beboerne på grund af deres etniske oprindelse. Dermed fandt man grundlag for at anvende straffelovens § 81, stk. 6, der populært sagt handler om at give mulighed for at skærpe straffen, når der er tale om hadforbrydelser.
Jeg synes, man bør vende debatten og spørge DF: Hvad er det, som I har behov for at udtrykke, som de nuværende regler ikke giver jer lov til at sige?
Sagen ligger desværre i umiddelbar forlængelse af en række tilsvarende angreb på asylcentre i Sverige og Tyskland, så der er grund til at hilsen dommen velkommen. Det er vigtigt, at den danske lovgivning bliver anvendt i praksis overfor de hadforbrydelser, der desværre også ses i Danmark i et omfang, som er helt uacceptabelt – og derfor skal retsforfølges konsekvent.
I den kommende tid vil retten få lejlighed til at tage stilling til, om angrebet på Synagoen i Krystalgade var terror. Men at Dan Uzan døde, fordi han var jøde, det kan der ikke herske nogen tvivl om, og derfor kvalificerer drabet således også til at være en hadforbrydelse.
Derfor virker det også nærmest barokt, at vi nu igen skal se på en genoptagelse af debatten om straffelovens § 266b (i daglig tale racisme paragraffen), fordi retten i Helsingør har fundet, at der er sket en overtrædelse og derfor dømt gerningsmanden.
Denne bestemmelse blev som bekendt indført i dansk lovgivning i 1939 af et enigt folketing, der ønskede at beskytte danske jøder mod hetz fra nazisterne. Efter Anden Verdenskrig var den således en del af retsopgøret, som vi faktisk kan være meget stolte af. Sammenholdt med redningen af danske jøder til Sverige har dette givet en enorm “humanitær pondus” i efterkrigstiden, som vi nyder godt af den dag i dag.
Så hvorfor er det lige, at vi igen og igen skal have diskussionen om at afskaffe denne paragraf? Det er jo fordi gerningsmanden i sagen fra Helsingør havde udtalt sig mod “Islam”. Så er det ikke hetz, men brug af ytringsfriheden, og derfor er straffelovens 266b i vejen for den nødvendige kritik af Islam.
Dette argument holder bare ikke, hvis man et kort øjeblik kaster blikket ud på virkeligheden, hvor der dagligt pågår en heftig debat om Islam, Koranen med videre Der er masser af plads til diskussion, uden at man af den grund behøver at “true forhåne eller nedværdige” personer på grund af blandt andet tro, som det fremgår af bestemmelsen. Da Glistrup sagde, at muhamedanerne avler som rotten, og at de prøver at slå os indfødte danskere ihjel, så blev han til sidst dømt. Højesteret tog ikke synspunktet om hans ret til ytringsfrihed for gode varer, fordi man godt kan diskuterer disse spørgsmål uden at gøre det i en form, der er nedværdigende. Kort sagt – ingen forhindrer en diskussion om børnefødsler, men man behøver ikke at sammenligne med rotter.
Problemet er jo netop, at det så slår over i hetz, der igen føre til de hadforbrydelser som de ovennævnte sager er eksempler på. Gerningsmændene lever jo ikke i et vakum, men har modtage påvirkninger fra omgivelserne og dette har påvirket dem til at gøre det, de har gjort.
På helt samme måde kan man læse Anders Breviks manifest som et opslagsværk over de påvirkninger, han havde modtaget – og sammenskrevet – inden han gik ud og gennemførte de grusomme handlinger, vendt mod de norske socialdemokrater. Der er tale om udtalt islamofobi, hvor han beskriver, at muslimerne vil løbe vores vestlige samfund over ende, og at det i en norsk sammenhæng er Socialdemokratiets ansvar, at disse fremmede er blevet lukket ind. Denne tankegang er desværre ganske udbredt på højrefløjen, og dele af manifestet er da også skrevet med henvisning til Dansk Folkeparti.
Hermed er vi så tilbage ved kernen i problemet. Det er jo fordi medlemmer af Dansk Folkeparti er blevet dømt for overædelse af § 266b, at vi har denne debat igen og igen. De dømte er blandt andet Mogens Camre og Morten Messerschmidt, men stort set hele ledelsen har jo fremsat ytringer, der kvalificeres som islamofobi.
Pia Kjærsgaard har for eksempel sammenlignet tørklæder med hagekors, uden at hun dog af den grund er blevet dømt, og tilsvarende eksempler findes med en række DF-politikere.
Derfor synes jeg, man bør vende debatten og spørge DF: Hvad er det, som I har behov for at udtrykke, som de nuværende regler ikke giver jer lov til at sige?
Da Søren Krarup eksempelvis udtalte, at muslimske mænd tæver deres koner og børn gule og blå på en særlig sadistisk og brutal måde, så blev han jo ikke engang retsforfulgt. Anklagemyndigheden mente, at hans ytringsfrihed gik forud for beskyttelsen af et mindretal, og der blev derfor aldrig rejst sag ved domstolene.
Hvis det er sagen fra Helsingør, I tænker på, så lad mig give jer et godt råd. Hvis den dømte kun havde talt om “islamister”, så var han ikke blevet dømt. Men når han taler om “Islam”, så generaliserer han og gør alle muslimer til syndebukke. Derfor bliver han dømt. Spørgsmålet er derfor: Er § 266b en hindring af jeres ytringsfrihed, fordi I mener, at alle muslimer dybest set er radikaliserede fanatikere (hvilket de så bare går rundt og skjuler til dagligt), og det er jer magtpåliggende at kunne gå ud og advare den danske befolkningen herom – ikke mindst når det er valgår?
Spørgsmålet er herefter, om afskaffelsen af bestemmelsen er så vigtig, at det går forud for bekæmpelsen af hadforbrydelser mod de øvrige befolkningsgrupper, jøder, homoseksuelle med flere, der også er beskyttet af § 266b?
Blogindlæg i Arbejderen 8. oktober 2015:
Oven på det, jeg i min juni-blog har kaldt “fremmedfrygtens valg”, har vi så åbnet det nye folketingsår med en ny formand.
Det er jo som bekendt fastslået af Højesteret, at Pia Kjærsgaards synspunkter med rette kan kaldes “racistiske”. At Kjærsgaard ikke også er blevet straffet for racistiske ytringer skyldes alene, at anklagemyndigheden gennem årene har skærmet hende ved at tildele hende en særligt “udvidet ytringsfrihed”. Hun er således sluppet afsted med at sammenligne somaliere med pædofile og tørklæder med hagekors.
Solidariteten har været masisiv både ved indsamlinger og ved fremmøde ved demonstrationer og konkrete hjælpeaktioner.
At hun i sin tid brød ud af Fremskridtspartiet, var jo ikke fordi Glistrup sammenlignede muhammedaner med rotter, men fordi partiets budskab om “nulskat” ikke gør sig nær så godt i valgkampene som Dansk Folkepartis budskab om massiv velfærd til alle danskere! Det er således en populist med racistiske synspunkter, der nu er blevet Folketingets formand, hvilket jo må siges at være både en skam og en skændsel for nationen.
Det kunne man måske leve med, hvis det ikke lige var fordi Fremskridtspartiets fremmedfjendske budskab via Dansk Folkeparti er sendt videre til flere af de øvrige partier i Folketinget. Eksempelvis var det Espen Lunde Larsen meget magtpåliggende før valget at kræve ret til at kalde en “neger” for en “neger”.
Da en journalist spurgte ham, om Obama så også var USA’s første neger præsident, trak han noget i land. Men se om ikke den unge mand som belønning nu er blevet minister i Venstres mindretalsregering.
Heller ikke de Konservative med deres valgannoncer STOP ISLAM eller Socialdemokraternes budskab om at “Når man kommer til Danmarks SKAL man arbejde” holdt sig for gode i forhold til at puste til den islamofobiske og fremmedfjendtlige dagsorden.
Så velkommen til et nyt folketingsår, hvor Støjberg allerede har igangsat “straks opstramningen” inden Folketinget er åbnet med indførelsen af integrationsydelsen med videre.
Hendes udmelding om de PTSD-ramte, der havde fået dispensation i forbindelse med det lovforslag til indfødsrets meddelelse – der skulle have været vedtaget i juni – var også et forsøg på at vise handlekraft overfor de indtrængende ”fremmede”. Heldigvis var Liberal Alliance i stand til at sætte en stopper for den svinestreg. Kampen omkring tildelingen af statsborgerskab er dog kun lige begyndt – det bliver rigtig grimt!
Er der så overhoved noget at glæder sig over? Jo det er der faktisk! For politikerne har jo taget fejl. De tror danskerne er racister og håber at kunne vinde stemmer ved at kræve stramning på stramning. MEN se hvad der sker ude i det virkelige liv. Når vi bliver stillet konkret overfor mennesker i nød, så er der jo næstekærlighed og omsorg blandt befolkningen i et omfang, som vi næsten havde glemt eksisterede.
Solidariteten har været massiv både ved indsamlinger og ved fremmøde ved demonstrationer og konkrete hjælpeaktioner. Så måske er det slet ikke så “sort i sort” som man ellers godt kunne tro. Måske skulle vi tænke på billedet af betjenten, der leger “find ringen” med den lille pige på motorvejen. Det kunne jo være, at politikerne kunne blive inspireret til at lege “find vælgerne”, der hvor der er solidaritet og sammenhold i stedet for der, hvor der er gold kynisme og fremmedfrygt!
Så hermed et håb om et rigtig godt og konstruktivt folketingsår!
Læserbrev af advokat Niels-Erik Hansen Institut løber fra ansvaret (Information 24/10/15)
FN’s menneskerettighedskomité har kritiseret den danske stat i en række sager, som er indsendt af advokater og NGO’er på vegne af krænkede (»Flygtningenævnet får massiv kritik af FN-komité«, den 22. september). Men hvorfor optræder Institut for Menneskerettigheder ikke på denne liste over kræfter, der arbejder for at give oprejsning til ofre for menneskerettighedskrænkelser?
Det er i høj grad instituttets opgave at bistå ofre for diskrimination og oplyse offentligheden om de krænkelser, der bliver påvist af de internationale klageorganer.
Instituttets direktør, Jonas Christoffersen, udtaler i artiklen, at regeringen retter ind efter komiteernes udtalelser. Men det passer ikke. Skiftende danske regeringer har indtil nu nægtet at følge FN’s afgørelse i fem konkrete sager, hvor FN har udtalt, at ofrene skal have erstatning. Måske er det meget bekvemt at have instituttet til at sige, at de danske myndigheder hellere følger en FN-afgørelse for meget end én for lidt – også selv om det ikke passer? Det hjælper bare ikke ofrene for menneskerettighedskrænkelser i Danmark.
I Danmarks flygtningeskræmsler (Politiko 11/9/15) beskriver journalisten Morten Crone at flygtninge undgår Løkkes Danmark og søger mod Sverige i stedet, selvom frygten for at strande i Danmark i høj grad skyldes Thornings tidligere stramninger af reglerne om familiesammenføring. Stramninger, der i virkeligheden kun rammer et fåtal.
Crone har interviewet Niels-Erik Hansen til artiklen:
»Da Helle Thorning-Schmidt lancerede stramningerne sidste år og samtidig markerede sig kraftigt med asylstoppet for eritreere, så sendte hun et klart signal til fremtidige asylansøgere: I skal tage et andet sted hen. I dag kan vi ikke andet end sige: Signalet er gået rent igennem. Politikerne fik det, de ville have. Ingen tør jo søge om asyl i Danmark. De frygter os. SR-regeringen under Helle Thorning-Schmidt spillede en vigtig rolle med de stramninger, som blev lanceret som meget, meget vidtgående uden at være det for særligt mange. Signalpolitikken er i øvrigt fulgt op af Løkke-regeringen,« siger Niels-Erik Hansen.
Ifølge advokaten tror asylansøgerne, at de danske regler for familiesammenføring er strengere, end de er. Dermed har både Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen opnået det, de har lovet danskerne: Færre asylansøgere og flygtninge.
»Grundlæggende har asylansøgere i Danmark ret til asyl efter samme konventioner, som vores nabolande tilbyder, og det store flertal har altså ikke indskrænkede muligheder for familiesammenføringer. Men det er ikke det indtryk, som de mennesker, der er på flugt, har af Danmark. De bryder grædende sammen, når de bliver registreret her, og de gør det, fordi de er blevet skræmt af politikerne,« siger asyladvokaten.
–Danmarks flygtningeskræmsler (Politiko 11/9/15)
Årsmødet i Danmissions Pakistankreds afholdes torsdag d. 3. september kl 15-16 på Danmission Strandagervej 24, 2900 Hellerup.
Foredrag ved Biskop Humphrey Peters og dennes datter læge Khushbakht Peters, Peshawar stift.
Tema:
Orientering om Pakistan og stiftets situation. Hvordan lever kirken med landets blasfemilove.
Medlemmer og ikke-medlemmer er velkomne.
“Skriv under på, at du vil garantere for betalingen af kontanthjælp eller integrationshjælp til din ægtefælle. Ellers kan du ikke få familiesammenføring,” skriver Information.
“Information har fået indsigt i en stribe sager, hvor Udlændingestyrelsen beder herboende flygtninge om en sådan garanti, hvis ægteskabet ikke kan anerkendes efter dansk ret, og myndighederne i stedet giver familiesammenføring som samlevende.”
Advokat Niels-Erik Hansen udtaler »Man kan ikke i flygtningenes situation pålægge dem en gensidig forsørgelse. Hvis du er på integrationsydelse, kan du ikke engang forsørge dig selv. Hvordan skulle du kunne forsørge en anden? Det kan blive rigtigt grimt. Grimmere end integrationsydelsen i sig selv.«
Læs Ekspert: To flygtninge kan ende på én integrationsydelse i Information 22/8/15.
“Ligebehandlingsnævnet har fastslået, at det var et brud på loven om etnisk ligebehandling, da en kvinde med indvandrerbaggrund sammen med nogle venner som de eneste ikke måtte komme ind på en natklub. Nævnets formand, Tuk Bagger, forklarer, at natklubben ikke kunne bevise, at afvisningen af kvinden ikke var begrundet i hendes etnicitet,” skriver P1.
“Klubben skal nu betale 5.000 kr. i godtgørelse til kvinden, og afgørelsen glæder centerleder ved Dokumentations- og rådgivningscentret om racediskrimination Niels-Erik Hansen. Han fortæller, at nævnet før har givet erstatninger på sølle 2.000 kr., men at man kan håbe, at 5.000 kr. gør mere indtryk.”
Udsendelsen blev bragt i DR P1 Radiovisen d. 5/8/16.
Kristeligt Dagblad skriver: “Det er problematisk, at et nyt register vil skelne mellem kliniske og rituelle omskæringer, da Danmark ikke har tradition for at registrere ud fra religiøs overbevisning, mener flere kritikere.”
Niels-Erik Hansen, leder af Dokumentations-og Rådgivningscentret om Racediskrimination, finder registret problematisk:
” Jeg synes, vi er ude på et skråplan, for vi har en lovgivning om forbud mod forskelsbehandling på grund af race, hvilket også omfatter det at registrere folk på baggrund af deres etnicitet eller religion.
Jeg kan godt se formålet med registret, men historien gør det meget svært at retfærdiggøre en opdeling ud fra religiøsitet, for man identificerer dermed en bestemt gruppe personer. Det kræver, at man først spørger hver enkelt, om de vil medvirke i registret og så sikrer, at det er helt anonymt.”
Læs Kritik: Jøder og muslimer skal ikke i særligt register i Kristeligt Dagblad 29/7/15.
