Medieomtale gav asyl til to unge syriske kvinder

Den 15. Juli 2021 gik Aya Abu-Daher og hendes advokat, Niels-Erik Hansen ind til Flygtningenævnet og Aya fik senere på dagen meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens paragraf 7, stk. 1 (konventionsstatus).

Aya har været en af de tilrejste syrere, hvis midlertidige opholdstilladelse ikke så ud til at blive forlænget. Danmark har som det første land i Europa vurderet, at man nu kan sende flygtninge tilbage til Syrien.

Ifølge Niels-Erik Hansen, var det netop, fordi sagen fik så stor opmærksomhed, at Aya Abu-Daher og hendes forældre endte med at få opholdstilladelse.

Læs videre om sagerne her og her.

Artikel i The Guardian om Danmarks håndtering af syriske flygtninge

Den 14 April udkom en artikel i The Guardian om syriske flygtninge i Danmark. Den skriver b.la. om hvordan de danske myndigheder fratager de ca. 189 syreres opholdstilladelser eller nægter at forny dem, da de mener det er sikkert at vende tilbage til Syrien.

Advokat Niels-Erik Hansen repræsenterer Mahmoud-familien, som bliver nævnt i artiklen.

Artiklen kan læses her.

Radioindslag om syriske flygtninge

En del af P1 MORGEN onsdag d. 21 april 2021 var indslaget: ”Syriske flygtninge: Danmarks politik afspejler ikke de virkelige forhold i Syrien

Super interessant indslag der omhandler den nuværende debat om udsendelse af syriske flygtninge. Medvirkende i indslaget er b.la. advokat Daniel Nørrung.

Indslaget varer omkring 15 minutter. Lyt til det her.

”Mere end Mursten” podcast

Podcasten Mere end Murstens er en serie på seks afsnit som hver undersøger forskellige aspekter af ghettopakken. Der besøges tre udvalgte boligområder i Danmark, der hver især kæmper med og mod konsekvenserne af det hårde ghetto-stempel; Mjølnerparken i København, Vollsmose i Odense og Gellerupparken i Aarhus.

I afsnit 4 medvirker Niels-Erik Hansen, og i dette afsnit ses på de boligpolitiske konsekvenser af ghettopakken. Man kan lytte til podcasten på Spotify iTunes, og på Respons’ hjemmeside. Podcastserien er lavet af Respons, som kan læses om her.

Beboere indgiver klager

Denne artikel på DR omhandler ghettoloven og fortæller historien om nogle beboere, der vil blive påvirket af disse love.

En somalisk født kvinde fra Vollsmose føler sig udsat for ulovlig diskrimination, fordi hendes bolig i Birkeparken skal rives ned.

En dansk statsborger med somalisk baggrund har indgivet klagen. Kvinden ønsker ikke at stille op til interview, men lader sin advokat kommentere sagen.

Kvinden, som er dansk statsborger, har som den første klaget til Ligebehandlingsnævnet med krav om erstatning på grund af ghettoloven.

Ifølge hendes advokat, Niels-Erik Hansen, er kvinden udsat for ”indirekte forskelsbehandling,” fordi hendes etnicitet har været med til at bane vejen for den lovgivning, som hun nu selv bliver offer for. Og lige præcis deri ligger den ulovlige diskrimination, siger han.

Hvis du vil læse mere, kan denne artikel anbefales som videre læsning.

SOS Racismes Venskabspris 2020

SOS Racisme afholdt i går tirsdag d. 29/10 2020 et online-arrangement, hvor der blev holdt taler og uddelt SOS Racismes venskabspris. Se en livestream af eventet her.

Program:

  1. “Ghetto”pakken og menneskerettighederne
    v/ menneskerettighedsadvokat Niels-Erik Hansen (tidl. leder af DRC)
  2. Juridiske værktøjer i kampen mod “Ghettoloven” v/boligretsadvokat Morten Tarp
  3. Kampen mod “ghetto”-loven er folkets. v/Sikandar Siddique, leder af De Frie Grønne
  4. Jette Møller, landsformand for SOS Racisme, overrækker venskabsprisen til Fatma Tounsi som repræsentant for hele Almen Modstand
  5. Vores kamp mod diskrimination
    v/Fatma Tounsi (Almen Modstand)

Prisen gik i år til Fatma Tounsi og Almen Modstand. Stort tillykke.

Der kan læses mere om dette års SOS Racismes venskabspris i denne artikel på sameksistens.

Fælles indlæg i Politiken

Advokat Niels-Erik Hansen har været med til at skrive et indlæg i Potitiken med en lang række NGO’ere.

Indlægget kommer i tråd med den seneste tids debat om forholdende i institutioner for migranter og afviste asylansøgere, såsom Ellebæk. Denne debat blussede op efter at Europarådets Komité til Forebyggelse af Tortur og Umenneskelig Behandling (CPT) udgav en rapport tidligere på året med hård kritik om forholdende i disse institutioner.

I indlægget skrives b.la.: ”I januar fik vi international kritik fra Europarådets Torturkomité. I regeringens nylige svar ses enkelte forbedringer, men vi er stadig langt fra i mål.”

Indlægget udkom 17. September 2020 og kan læses her.

Beboere i Vollsmose siger fra

På forsiden af Politiken 28 juni 2020, er en artikel om ghettoloven og nogle af Vollsmoses beboere. I Birkeparken i Vollsmose skal der nedrives 200 boliger som følge af ghettoloven. 118 af Birkeparkens beboere har indklaget nedrivningen til Ligebehandlingsnævnet, og advokat Niels-Erik Hansen repræsenterer disse beboere. Artiklen kan læses her.