Flygtninge lever usikkert uden permanent ophold

Venstre vil fjerne muligheden for dispensation til krav om sprogkundskaber og beskæftigelse for flygtninge der ansøger om permanent ophold.

Læs 10 pct. får permanent ophold uden at opfylde kravene i Politiko 21/7/15:

“Ifølge Niels-Erik Hansen kan man ikke stille de samme krav til flygtninge som til indvandrere.

»Der er mange af flygtningene, der er traumatiserede ligesom soldater. De kommer fra totur og fængsling. Vi må nok erkende, at det ikke er dem allesammen, der kan bidrage til samfundet, men deres børn,« siger Niels-Erik Hansen.

Med regeringens forslag skal flygtninge fortsætte med at bo i Danmark på midlertidige opholdstilladelser, hvis de ikke taler dansk og er i arbejde. Dermed kan flygtningene sendes tilbage, hvis risikoen for forfølgelse i deres hjemland forsvinder.

Niels-Erik Hansen mener dog, at det vil invalidere flygtningene yderligere, hvis man bliver ved at give dem midlertidige opholdstilladelser i stedet for permanente.

»Hvis de skal få en tålelig tilværelse, er de nødt til at få tryghed omkring, hvor de skal leve. Det er rigtigt, at flygtninge ikke skal gøres til indvandrere, men de venter jo også i otte år, og på et eller andet tidspunkt må ventetiden stoppe,« siger han til Radio24syv.”