Opdatering fra kontoret

Kære kunder, samarbejdspartnere m.fl.

Efter en længere nedlukning er vi nu tilbage på kontoret og har taget fat efter åbningen af domstole, Flygtningenævn m.v.

Når man allerede har ventet længe på afgørelse af sin sag er det meget belastende, at der er opstået yderligere forsinkelse, og nu kan vi endda se frem til at det bliver sommerferie. Vi besvarer alle opkald, men der ikke desværre ikke meget vi kan gøre ved den (for-) lange ventetid.

Det er dog meget opmuntrende, at efter genåbningen af Flygtningenævnet har de fleste af mine klienter fået asyl. Af 7 sager har 4 fået konventionsstatus og endelig fik min klient – som skulle have inddraget hans opholdstilladelse – lov til at beholde hans flygtningestatus.

Flygtningenævnet troede på begge de klienter der fik afslag, men fandt ikke at det var nok til at opnå beskyttelse. Nu bliver sagerne derfor sendt som internationale klagesager til FN.

På den triste side må vi nu sige farvel til vores student Houdaifa, der er blevet færdig uddannet historiker. Stort tillykke til dig og vi kommer til at savne dig.

Ny artikel på BT

Advokat Niels-Erik Hansen har medvirket i denne artikel.

Artiklen omhandler Niels-Erik’s tidligere klient Mohammed Qaraday, som overværede mordet på sin bedste ven. Selvom denne sag er 12 år gammel, vækker den stadig stor opsigt. Læs mere om sagen i linket.

Advokater til kamp for etniske minoriteter

En konference om demokrati og etniske minoriteter blev afholdt på Christiansborg den 13. januar 2020, som foreningen SOS Racisme indbød til.

Det skriver sameksistens.dk i en artikel.

Fire forsvarsadvokater stod på talerlisten, blandt andet Niels-Erik Hansen. Et af dagens emner var regeringens Ghetto-lov.

Vi er en gruppe advokater som står klar til at forsvare de beboere som ventes opsagt som resultat af “ghetto-loven”, lovede advokat Niels Erik Hansen. Han tilføjer:

– Når regeringen definerer bestemte boligområder som ”ghettoer”, stempler de beboerne som kriminelle. En ghetto defineres ved indkomst, uddannelse, kriminalitetsrate, og at over halvdelen af beboerne er af ikke-vestlig herkomst. Ved at sammenkæde definitionerne, stempler man ikke-vestlige indvandrere som kriminelle.

Man kan læse hele artiklen her.

Lettisk kvinde skal udleveres

Advokat Niels-Erik Hansen bliver nævnt i en artikel i Ekstra Bladet d. 14 Februar 2020. Læs artiklen her, eller læs et resume herunder.

En 46-årig lettisk kvinde, som i mere end et år har været varetægtsfængslet i Danmark, kan snart forvente at blive eskorteret ud af landet af sydafrikanske politibetjente. Det skriver Ekstra Bladet i en artikel om Kristine Misane, som ikke har set sin lille pige i mere end et år. Kvinden har sammen med sin forsvarsadvokat Henrik Stagetorn og advokat Niels-Erik Hansen på flere måder forsøgt at forhindre udleveringen – bl.a. ved hjælp af Menneskerettighedsdomstolen og en asylansøgning. I stedet for at blive genforenet med sine to børn, som har to forskellige fædre og befinder sig i Letland hos kvindens søster, skal hun forblive varetægtsfængslet, indtil hun bliver hentet af en delegation fra Sydafrika. Her risikerer hun ifølge sin forsvarsadvokat at vente i en fængselscelle i op mod to år, før sagen bliver berammet.

Ny rapport fra Torturkomité angriber Ellebæk

D. 7 januar blev en stor rapport af Europarådets komité til forebyggelse af tortur (CPT) offentliggjort. Den undersøgte b.la. tilstandene i nogen danske migrationscentre, og havde især meget hård kritik mod Ellebæk. Niels-Erik Hansen var med i et indslag i TV2 tidlig tirsdag morgen d. 7 Januar, hvor han kommenterede på sagen.

Læs og download rapporten herunder.

Politikere kritiserer langvarig sagsbehandling

Advokat Niels-Erik Hansen medvirkede i en artikel i Berlingske Tirsdag d. 24 December 2019 ”Langvarig sagsbehandling og mulighed for at søge på ny fastholder asylsøgere i venteposition”, som omhandlede asylansøgeres lange sagsbehandlingstid og at der er mulighed for at søge om genoptagelse af sin sag. Dette er både Pia Kjærsgaard og Mattias Tesfaye meget kritisk over for. Niels-Erik Hansen afviser dog, at muligheden for at søge om genoptagelse bør afskaffes, og at han ofte har sager med personer, der har været frihedsberøvet før deres udsendelse, og derfor bliver de lagt øverst i bunken hos Flygtningenævnet.

Vi har hele tiden sager, der bliver genoptaget. Den ret er vi nødt til at sikre, for vi kan for eksempel ikke sende folk hjem til en dødsdom.

Niels-Erik Hansen, Berlingske, 24. December

Syrere kan nu sendes tilbage

Niels-Erik Hansen bliver citeret i en artikel udgivet i Berlingske d. 18 December 2019. Artiklen omtaler en ny afgørelse fra Flygtningenævnet om at hjemsende tre syriske flygtninge. Denne afgørelse kan få afgørende betydning. Læs hele artiklen i det vedlagte dokument herunder.

»Det her kan blive virkelig problematisk.
Sidst vi tvangshjemsendte til Syrien i 2011,
sendte vi en syrisk flygtning tilbage, som blev
modtaget af regimet, pisket og sat på et fly tilbage
til København. Selv om disse personer
ikke nødvendigvis er individuelt forfulgte, er
det det samme regime, vi sender folk tilbage
til denne gang. Samme torturbødler og samme
diktatur,« siger Niels-Erik Hansen.

Genvalgt til ENAR Danmark

Jeg er nu blevet genvalgt til bestyrelsen for ENAR Danmark for yderligere 3 år. Tidligere har jeg også været medlem af bestyrelsen for det fælles European Network Against Racism i Bruxelles. Derfor er det dejligt at kunne fortsætte med at bidrage til vores arbejde på nationalt plan. 

Foto: Generalforsamling Enar Danmark, 15 November 2019, Christianshavns Beboerhus