Category: Uncategorized

Hearing C-417/23
Slagelse Almennyttige Boligselskab, Afdeling Schackenborgvænge

video:
https://curia.europa.eu/jcms/jcms/p1_1477137/en

Mandag d. 30. september skal EU-Domstolen i Luxembourg tage stilling til, hvorvidt det er ulovlig forskelsbehandling at kategorisere boligområder ud fra beboeres ‘ikke-vestlige’ oprindelse, og dermed om den danske ‘ghettolov’ er i strid med EU-lovgivning.

Den 30. september vil en skelsættende høring finde sted ved EU-domstolen i Luxembourg, som kan få store konsekvenser for tusindvis af danskere, der allerede er tvangsflyttet eller står over for risikoen for det på grund af den omdiskuterede “ghettolov”.

Sagen er anlagt af beboere i Mjølnerparken, der i 2020 sagsøgte Social- og Boligministeriet, fordi loven kræver, at beboere i områder med for mange borgere med “ikke-vestlig” baggrund skal tvangsflyttes. De mener, at dette strider imod EU-retten og internationale konventioner, som Danmark har underskrevet. I alt risikerer 11.000 beboere på landsplan at blive tvunget væk fra deres hjem og netværk som følge af lovgivningen.

Sagen får støtte fra flere menneskerettighedsorganisationer, herunder Institut for Menneskerettigheder og FN’s særlige rapportører, der alle påpeger, at loven er diskriminerende og et brud på internationale standarder for menneskerettigheder. Advokat Eddie Omar Rosenberg Khawaja, der repræsenterer beboerne, kalder sagen afgørende for alle etniske minoriteter i Danmark, da den udfordrer regeringens brug af kategorien “ikke-vestlige” i lovgivningen.

EU-domstolens afgørelse kan potentielt ændre grundlaget for ghettoloven og have vidtrækkende konsekvenser for fremtidige love, der diskriminerer på baggrund af etnicitet.

læse mere her.

Det er angiveligt et spørgsmål om manglende madordning, der trækker flytning af enlige kvinder fra udrejsecenter Kærshovedgård i langdrag. Nøleriet kritiseres fra flere sider

Enlige kvinder skal flyttes fra udrejsecenter Kærshovedgård til Avnstrup, så de undgår chikane og uønsket seksuel kontakt fra centrets mandlige beboere.

Det var beskeden i en pressemeddelelse, som Udlændinge- og Integrationsministeriet udsendte midt i marts 2024. Men i dag, snart seks måneder senere, bor der ifølge oplysninger fra Udlændingestyrelsen stadig 11 enlige kvinder på det omstridte udrejsecenter nær Ikast.

Og så sent som midt i august pålagde Hjemrejsestyrelsen en enlig pakistansk kvinde, der netop var blevet løsladt efter et fængselsophold, at tage ophold på Kærshovedgård.

»Konsekvensen af afgørelsen er, at du skal flytte til Udrejsecenter Kærshovedgård. Opholdspligten på et udrejsecenter betyder, at du skal bo på udrejsecentret og som udgangspunkt overnatte der hver nat,« skrev styrelsen til kvinden, der samtidig også blev pålagt en daglig meldepligt.

»Det er absurd, at min klient tvinges til at tage ophold sammen med blandt andet dømte seksualforbrydere, når hun selv har været udsat for voldtægter og grove overgreb,« siger kvindens advokat, Niels-Erik Hansen.

Han peger på, at netop risikoen for flere overgreb førte til, at Flygtningenævnet besluttede, at hans klient ville være i risiko i hjemlandet og derfor ikke kan tilbagesendes.

Udlændingestyrelsen skriver i et svar til Information, at man regner med, at flytningen af de 11 enlige kvinder kan gennemføres inden for få måneder, og Udlændingestyrelsen understreger, at »det er en forudsætning, at alle vilkår er afklaret, før flygtningen kan finde sted«.

»Konkret mangler der en afklaring vedrørende måltidsordningen for de enlige kvinder, der skal flyttes fra Kærshovedgård til Avnstrup. I forbindelse med beslutningen om flytningen er det forudsat, at der ikke skal ske nogen vilkårsændringer i de indkvarteringsmæssige rammer for kvinderne,« skriver Udlændingestyrelsen og fortsætter:

»Det har blandt andet betydet, at det har været nødvendigt at afdække forskellige muligheder for madordning for kvinderne, hvor forholdene i videst muligt omfang svarer til dem på Kærshovedgård.«

En ringere madordning

I marts 2024 udsendte Dansk Flygtningehjælp et notat, der i kort form beskrev nogle af de mange problematikker vedrørende Kærshovedgård herunder mulighederne for madlavning:

»Beboerne må ikke lave mad, de må ikke have et job eller en indtægt, og mulighederne for aktiviteter på stedet er yderst begrænsede. Mange beboere savner adgang til at udføre basale dagligdagshandlinger, såsom at servere en kop te for en ven eller at koge en portion pasta til et sultent barn, som er på besøg.«

Kærshovedgård drives af kriminalforsorgen – i modsætning til udrejsecenter Avnstrup, som drives af Røde Kors.

Udlændingestyrelsens svar til Information tyder på, at forholdene for de enlige kvinder, der fra Kærshovedgård skal overflyttes til Avnstrup, skal være ringere end dem, centrets øvrige beboere – som i høj grad er børnefamilier uden lovligt ophold – har adgang til.

På Center Avnstrup kan beboerne selv lave mad i centerets fælleskøkkener. De har en lille konto, som de kan handle mad for på den særlig onlineplatform, og de kan selv bestemme, hvad de vil have at spise dog inden for meget begrænsede økonomiske rammer, oplyser Anne La Cour, asylchef i Røde Kors.

På grundlag af en politisk aftale fra 2019 mellem den daværende regering, De Radikale, Enhedslisten og SF blev rammevilkårene på Avnstrup ændret, så børnefamilierne fik mulighed for at lave mad selv. Det var et centralt punkt i aftalen.

Asylchef Eva Singer fra Dansk Flygtningehjælp kalder det »virkelig kritisabelt, at man endnu ikke har flyttet de enlige kvinder fra Kærshovedgård til Avnstrup, som det var blevet lovet«.

»Det burde være muligt at finde en pragmatisk løsning og at lade kvinderne bo i Avnstrup, mens man drøfter de konkrete forhold blandt de relevante myndigheder,« foreslår Eva Singer.

Niels-Erik Hansen, som altså er advokat for en pakistansk kvinde, der i august blev pålagt at opholde sig på Kærshovedgård, tilføjer:

»Det bliver så endnu værre, når man får oplyst, at begrundelsen skulle være, at hun ikke må have mulighed for selv at lave mad og derfor ikke kan overføres til et andet center, fordi beboerne dér har denne mulighed. Min klient lover, at hun ikke vil lave mad i køkkenet og vil hellere sulte end at tvinges til at bo på Kærshovedgård.«

Ifølge Anne La Cour er Røde Kors klar til at modtage de 11 kvinder på Center Avnstrup.

»Og det har vi været i et godt stykke tid,« skriver hun i en mail og fortsætter:

»Vi synes grundlæggende, at den lille gruppe kvinder fra Udrejsecenter Kærshovedgård skal have samme madordning som de øvrige beboere på Center Avnstrup. Alt andet virker uforståeligt og unødvendigt. Hvorfor skabe unødig ulighed mellem beboerne på samme center? Desuden er madordningen både nemmere og mere praktisk end at få maden bragt.«

Straf vejer tungere end sikkerhed

For 21 måneder siden, da SVM-regeringen udarbejdede sit regeringsgrundlag, havde regeringen det som »ambition« at få nogle af de kvindelige beboere væk fra Kærshovedgård. Baggrunden er, at flere tilsyn og rapporter, senest fra Folketingets Ombudsmand i april 2024, har peget på, at kvindelige beboere på Kærshovedgård generelt har følt sig utrygge.

»Situationen for kvinden var vanskelig. Hun oplevede en høj grad af utryghed og turde ikke færdes alene på udrejsecentrets område,« skrev Ombudsmanden således efter sit tilsynsbesøg i november 2023, hvor han mødtes med en kvinde på tålt ophold, som ikke var enlig, men levede sammen med en mandlig beboer på centret.

Ombudsmandens anbefaling var klar: »At myndighederne overvejer, hvordan forholdene for de kvinder, der er på stedet, kan forbedres,« skrev Ombudsmanden, der »ud fra almenmenneskelige og humanitære synspunkter« fandt, at forholdene generelt »må anses for meget belastende og begrænsende for grundlæggende livsførelse«.

Michala Clante Bendixen fra Refugees Welcome mener, at situationen er udtryk for, at politikerne har »kvajet sig«:

»Politikerne har besluttet noget, der ikke i praksis kan lade sig gøre. Der er ingen kantine i Avnstrup, så det ville være blive helt uoverskueligt og tilmed frygteligt dyrt, hvis man skulle etablere en kantine for kun 11 personer.«

»Når det er vedtaget, at kvinderne skal flytte fra Kærshovedgård, er det jo udtryk for, at man anerkender, at det er utrygt for dem, og der har været tilfælde af overgreb, herunder en voldtægt. Alligevel vægter man det højere, at kvinderne ikke skal have mulighed for at lave mad. Så man vægter altså straffen højere end hensynet til kvindernes sikkerhed,« siger hun og peger på, at et af de vigtigste argumenter for at flytte børnefamilier til Avnstrup fra Sjælsmark, hvor de tidligere sad, var netop muligheden for at lave mad i fælles køkkener – af hensyn til børnene.

»Ikke at kunne lave sin egen mad er efter min mening et meget voldsomt indgreb i menneskers personlige frihed,« siger hun.

Udlændingestyrelsen ønsker ikke at forholde sig til kritikken, men udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) har på mail sendt følgende kommentar :

»Regeringen har en ambition om at reducere antallet af beboere på Kærshovedgård, og derfor besluttede regeringen at flytte enlige, kvindelige beboere til Avnstrup. Flytningen har rigtigt nok taget længere tid end forventet. Jeg har dog noteret mig, at Udlændingestyrelsen forventer, at flytningen kan gennemføres inden for få måneder, når vilkårene er afklarede.«

Kaare Dybvad Bek fortsætter:

»På Avnstrup gælder andre vilkår for børnefamilierne. For børnenes skyld, ikke for de voksnes skyld. Voksne mennesker – mænd som kvinder – som ikke har lovligt opholdsgrundlag i Danmark, skal have begrænsede vilkår. Meningen er jo, at de skal rejse ud af Danmark.«

Læse hele artiklen her.

Sagen drejer sig om A.H.M., en somalisk statsborger født i 1972, mod Danmark for overtrædelse af artikel 3 i FN’s konvention mod tortur (CAT) er blevet indstillet.

A.H.M. flygtede fra en lille by sydvest for Mogadishu, et område under al-Shabaabs kontrol, og søgte asyl i Danmark. Hans asylansøgning blev oprindeligt afvist, hvilket rejste bekymringer om, at en deportation tilbage til Somalia ville bringe hans liv i fare og udsætte ham for alvorlig mishandling, som han allerede havde oplevet før sin flugt.

Sagen argumenterede for, at en deportation af A.H.M. uden en korrekt torturundersøgelse ville være en overtrædelse af CAT artikel 3, da der var en betydelig risiko for, at han igen ville blive udsat for tortur ved tilbagevenden.

Hans ophold i den vestlige verden øgede yderligere risikoen for forfølgelse fra al-Shabaab og medlemmer af Haawaadle-klanen, givet deres strenge fortolkning af islamiske regler.

Den 12. juli 2024 modtog FN’s Torturkomité bekræftelse på, at A.H.M. havde fået tildelt opholdstilladelse i Danmark, hvilket eliminerede den umiddelbare risiko for deportation.

Følgelig besluttede komitéen at indstille behandling af sagen.

læse mere om sagen her

FN’s Børnekomité har i en udtalelse, dateret 24. maj 2024, udtalt kritik af nævnets afgørelse vedrørende en kvindelig asylansøger fra Somalia. Komitéen har i samme udtalelse ikke udtalt kritik af nævnets afgørelse vedrørende den kvindelige asylansøgers bror.

Klagerens forældre havde på vegne af klageren under den spontane asylsag henvist til, at de på deres datters vegne frygtede, at hun ville blive udsat for tvangsomskæring. Klagerens mor havde endvidere som asylmotiv henvist til, at hun frygtede, at datteren ville blive dræbt som følge af kampe mellem regeringen og Al-Shabaab i lokalområdet

Flygtningenævnet har efter kritikken besluttet at genoptage sagen

læse mere om sagen her.

FN’s Kvindekomité har i en udtalelse, dateret den 31. maj 2024, afvist en klage fra en kvindelig statsborger fra Zimbabwe og undladt at udtale kritik af Flygtningenævnets afgørelse. 

Klageren havde som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Zimbabwe ville få problemer med et familiemedlems politiske modstandere. Endvidere havde klageren henvist til, at hun risikerede at blive tvangsgift og udsat for kønsspecifikke overgreb af et afdødt familiemedlems ægtefælle. Klageren havde yderligere henvist til de generelle forhold i Zimbabwe. 

Flygtningenævnet kunne i det væsentlige lægge klagerens forklaring om de faktiske omstændigheder til grund. Nævnet fandt imidlertid, at de af klageren påberåbte forhold ikke havde en sådan karakter, at klageren havde sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Zimbabwe ville være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7.

læse mere her.

(Bornholm, 14 June 2024)

Dear all,

I am delighted to be here today and to share my views on practical aspects of violation of human rights with regard to the right to seek asylum without the risk of punishment as stipulated by the Refugee Convention article 31.

My most important point here today is that those examples clearly demonstrate that Denmark as a Contracting State of the UN Refugee Convention has breached article 31 of the Convention, which clearly stipulates that the Party “shall not impose penalties, on account of their
illegal entry or presence, on refugees who, coming directly from a territory
where their life or freedom was threatened”.

This provision is also confirmed in guidelines, laid down by the Danish Attorney General in 2011 and which – to a large extend – was followed until 2022. 

However today I have the pleasure to present to you a few examples from real cases handled by me, which will prove my points!

Somali woman, who entered to Denmark in December 2022 and asked for asylum in the airport on arrival.

She arrived with a false passport, so she was immediately taken into custody and was sentenced for 40 days imprisonment and given a deportation order which included an entrance ban to Denmark for 6 years.

Even though she had asked for asylum she was after serving the 40 days imprisonment-  then taken into custody for several months when her asylum case was processed. This was according to section 14, subsection 2 of the Return Act, with the purpose of ensuring that the deportation order can be carried out, after a final negative decision on asylum.

Only in August 2023 – after 8 months of detention – my client was granted a residence permit as a Convention refugee. As a reason for asylum, she has referred to the fact that she fears gender-specific persecution, as far as she was raped by three Al Shabaab members, after which she became pregnant and had to flee from the village, where she was born and raised.

After appropriate argumentation, the Refugee Board found my client as a single woman without a male network upon return to Somalia in need of protection. According to that background, my client was as a result granted residence permit pursuant to section 7, subsection  1 of the Aliens Act (Convention Refugee Status).

During her time in prison, she had to worry, not only if the Danish authorities were to send her back to Somalia, but she also worried about her minor children left behind in Somalia (one of which was the result of the rape she suffered).

At the Board meeting in august 2023 she came from prison guarded by two police officers and handcuffed.

When the Refugees Appeals Board then awarded her refugee status, she was finally free, and we were now able to seek family reunification with her 3 children.

This week we finally received the residence permits for the children, who are now in Nairobi/Kenya.

Next step is to find money for the tickets for the children’s trip from Kenya to Denmark, however recently she received a letter from the Danish authorities, that she is also to pay the legal coasts with regards to the criminal case, when she was convicted for using the false passport.

This is an amount of 3.200 Euro, which will make it almost impossible for her to pay for the air ticket for the children.

We thus argues, that since she was awarded Convention Refugee Status, she is not a criminal, and that it was a violation of the Convention article 31 to sentence her in the first place.

Consequently, we have now asked the prosecution in Copenhagen to reopen her criminal case in order to allow the City Court to make a new decision.

Firstly, we need to get rid of the deportation order and the entry ban of 6 years.

Secondly, we need to get rid of the criminal convention, including the duty to pay the legal coasts of the criminal case. 

This is also a precondition for her to be able to seek permanent residence later as well as Danish citizenship. If, on the other hand, the criminal conviction is upheld, that will not be possible.

I have a similar case with another Somalia women who arrived in 2023 and was detained for 8 months before she was granted Convention Refugee Status a thus realized from prison.

Like this Somalian woman, I have had several clients, who on arrival in the airport presenting a false passport or a passport that was not false but belonged to another person and thus detained a convicted right away. One other conviction Somali woman was also awarded Convention refugee status later and should as such never be convicted.

Before 2022 it was, however, very rare that criminal proceedings were initiated against these asylum seekers on arrival – exactly because you need to process the asylum cases first – in order to find out who are refugees and who are not.

Before the asylum seekers with false passports were placed in a refugee camp with the purpose of the processing of the asylum cases, and only after a final negative decision on asylum – prosecution would then decide whether or not to press charges. This was also in line with the instruction from the Prosecutor General.

But since 2022 suddenly I have had many (about 10) cases with clients who were taken to prison (instead of a refugee camp) and sentenced to 10 or 40 days imprisonments and also given a deportation order. All of those clients have thus spent months in detention during the processing of the asylum cases.

Before 2022 our clients were mainly detained after a final negative decision by the Refugees Appeals Board in order to secure a return to the countries of origin. Often country of origin refuse to accept and during this process our clients may stay in detention for up til 1 ½ years.

But with this new practice starting in 2022, we now have risk of much longer detentions since this can now include both the period of seeking asylum, and furthermore the period after a final decision by the Refugee board.

Another asylum seeker spent one and a half years in the detention, while his case processed. He was deprived of his liberty after arriving by plane from Athens; he was sentenced to prison for 40 days with further prolongation and deportation from Denmark with an entry ban for 6 years for violation of Section 171 of the Criminal Code.

He was remanded in custody and was refused asylum in June 2023.

The most important thing in this case is that my client was not granted an asylum, but he was recognized as a victim of human trafficking and accordingly, he couldn’t be treated in a custody as a victim of human trafficking. The Danish Center against Human Trafficking CMM held an interview with the foreigner and assessed that my client should be considered as a victim of human trafficking, so the High Court finds that a continued imprisonment pursuant to § 14, subsection of the Return Act. 1, no. 1, until 5 March 2024 will not be proportional.

This person demonstrated cooperation and didn’t oppose to his deportation, which couldn’t be implemented as far as my client didn’t have a passport and communication with the Embassy of Burkina Faso was tightening.

Me as a lawyer protested against continued detention and continued to refer to considerations of proportionality and failure to advance the case. Identity confirmation, long communications with Greek authorities and the Embassy took time and all this period of time my client was in a prison.

Finally on the Eastern High Court freed my client on Marts 2024 (after a total of 1 ½ years’ imprisonment).

Are all convicted asylum seekers then detained during the processing of their asylum cases according to Section 14, subsection 2 of the Return Act?

No, when Parliament passed the law on Return 2021 it was stipulated, that if it is obviously a refugee – who is seeking asylum – an asylum seeker with a criminal conviction and thus deportation order – should not be detained during the processing of his or her asylum application process.

In other words, if it is a man from Syria (age of military service) or a woman from Afghanistan who will certainly be granted asylum, then section 14, subsection 2 of the return Act should not apply.

We thus also have examples of the High Court decisions freeing asylum seekers from Syria – but this is a very, very small exception to the MAIN RULE that says DETENTION DURING THE HOLD PERIODE OF ASYLUM SEEKING.

Since I already have at least two out of about 10 cases of detained asylum seekers who turned out to be Convention Refugees, I think the risk is much too big that violations of Artikel 31 of the Refugee Convention will now happens continuously.

But even though who are not Convention Refugees but only accepted under the Danish Aliens Act section 7, 2 or 7, 3 (temporary refugee status) should also not be punished.

Thank you for your attention!

I den første uge af april har Flygtningenævnet afgjort 4 af vores sager og alle har fået opholdstilladelse som Konventions flygtninge. Der er tale om to klienter fra Syrien, en fra Somalia og en fra Afghanistan.

Dertil kommer at der efter personligt fremmøde i Udlændingenævnet d. 3. april blev truffet afgørelse om at omgøre Udlændingestyrelsens afslag på familiesammenføring til min afghanske klients hustru.

Når det alligevel kan være svært at se det positive i den nuværende situation, så er det jo fordi man samtidig har fået opbygget det billede af Danmark som det absolut sværeste sted i Europa at få ophold, og derfor kommer der stort set ingen nye asylansøgere til Danmark. Og de flygtninge og indvandrere der allerede er her føler sig desværre utrygge og uvelkomne i et omfang vi ikke har set før pga. af såkaldte ”Paradigmeskifte”. Sårligt henvendelser om at søge tidsubegrænset (permanent) ophold er i kraftig vækst, og desuden er spørgsmålet om tildeling af indfødsret også blevet mere og mere presserende. Alt i alt en trist udvikling fordi den danske politisk føre til stort stress og ubehag blandt vores nye medborgere. Som advokater kan vi prøve at hjælpe, men i sidste ende må det være en politisk beslutning at føre reglerne tilbage til et niveau, der svare til andre europæiske lande som vi normalt sammenligner os med

Den 15. Juli 2021 gik Aya Abu-Daher og hendes advokat, Niels-Erik Hansen ind til Flygtningenævnet og Aya fik senere på dagen meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens paragraf 7, stk. 1 (konventionsstatus).

Aya har været en af de tilrejste syrere, hvis midlertidige opholdstilladelse ikke så ud til at blive forlænget. Danmark har som det første land i Europa vurderet, at man nu kan sende flygtninge tilbage til Syrien.

Ifølge Niels-Erik Hansen, var det netop, fordi sagen fik så stor opmærksomhed, at Aya Abu-Daher og hendes forældre endte med at få opholdstilladelse.

Læs videre om sagerne her og her.

Advokat Niels-Erik har for nyligt medvirket i to artikler i Berlingske som kritiserer Udlændingestyrelsen, b.la. for at have behandlet syriske asylansøgeres sager lemfældigt, og for at ignorere den tortur, en syrisk flygtning blev udsat for.

Læs artiklerne her og her.