Advokat Niels-Erik Hansen har som deltager i et særligt tilrettelagt kursus om interviewteknik for børn valgt at indgå aktivt i arbejdet med de mindreårige asylsøgende børns rettigheder.
Se nyhed på Flygtningenævnets hjemmeside:
Author: IS
Mahamud skal sendes til Somalia, hvor han kun har opholdt sig i tre måneder af sit liv
Ung mand reddet ud af Ellebæk umiddelbart før tvangsudsendelse til Somalia. Nu har han fået opholdstilladelsen i Danmark tilbage. Læs artiklen fra Information om Mahamud, der blev reddet i sidste øjeblik.
https://www.information.dk/indland/2019/08/mahamud-sendes-somalia-kun-opholdt-tre-maaneder-liv
Afvist asylansøger frikendt efter at have haft mobiltelefon på Udlændingecenter Ellebæk
Efter seks måneder i isolationsfængsel bliver afvist asylansøger frikendt for at have mobiltelefon på Udlændingecenter Ellebæk. Ifølge Niels-Erik Hansen giver det ikke mening at asylansøgerne ikke må have mobiltelefon, når de gerne må bruge en mønttelefon, der er på centeret. Niels-Erik siger “Vi må forfølge ministeren [Søren Pind] på det her. Det er ham, der har været bannerfører på det her område, men vi skal spørge, om han ikke er kommet til at gå for voldsomt frem.” Læs historien på Tv2Lorry her.
FN’s torturkomité kritiserer Flygtningenævnet for 16. gang på 2 år
I 2014 blev Gulfam Inayat’s asylansøgning afvist, uden der var foretaget en torturundersøgelse. Inayat fortalte i sin historie, at han blev slået og tortureret på et politikonter i Pakistan – men Flygtningenævnet mener at eksistensen af hans skader “ikke kunne ændre på vurderingen,” selv med en torturundersøgelse. Torturkomiteen har nu kritiseret denne konklusion, og Flygtningenævnet har 90 dage til at se på sagen igen.
Om manglen af torturundersøgelser i disse sager siger advokat Niels-Erik Hansen at “så længe man fra myndighedernes side nægter at høre det, der faktisk bliver sagt fra komiteen, så vil Danmark tabe de her sager igen og igen.” Læs mere om sagen i artiklen af Ulrik Dahlin i Information.
Menneskerettighedsdomstolen dømmer for første gang Danmark for diskrimination
Efter en sag der har taget 13 år, fastslår Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol for første gang, at Danmarks regler for familiesammenføring diskriminerer danske statsborgere, der ikke er født i Danmark.
Biao kom til Danmark i 1993, men kunne ikke bo i Danmark med sin ghanesiske kone og hans fire børn, på grund af familiesammenføringsreglerne efter stramningerne i 2002. Advokat Niels-Erik Hansen siger “I dag ved vi, at de stramninger, der blev lavet i 2002, var i strid med menneskerettighederne,” til Elisabeth Astrup i Politiken. Læs desuden afgørelsen på ECHR’s hjemmeside, pressemeddelelsen eller find mere om sagen, inkluderet henvisninger, på Wikipedia.
Udlændingemyndighedernes sagsbehandling kritiseret for mangel af torturundersøgelse
Formanden for FN’s Torturkomité og en række advokater kritiserer Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet for ikke at iværksætte torturundersøgelser i sager hvor asylansøgere påstår at være blevet udsat for tortur i deres hjemland. I 2015 blev kun to asylansøgere send til torturundersøgelse som en del af deres sag, i forhold til omkring 45 om året i 00’erne, ifølge Hans Petter Hougen, professor ved Retsmedicinsk Institut. Læs mere i Henrik Jensens artikel “Vi risikerer at sende torturofre direkte tilbage til det land, hvor der er blevet tortureret” udgivet i Berlingske den 2. august 2016.
FN stopper dansk udvisning af omskæringstruet pige
For første gang har FN’s Børnekomité grebet ind i en asylsag. Somalisk kvinde med omskæringstruet datter kan blive indtil videre, skriver Politiken.
»Det kan ikke forklares, at Flygtningenævnet en dag giver asyl, og den næste dag giver afslag. De glemmer i farten, at barnet også er asylsøger, og at hun faktisk har et selvstændigt asylmotiv, og dermed mener jeg, at de kommer til at overtræde FN’s børnekonvention«, siger Niels-Erik Hansen til Frank Hvilsom i Politiken d. 23. marts 2016.
Læs desuden: Advokat om somalisk mor: Asylansøgere mangler retssikkerhed i Fyens.dk d. 24. marts, 2016 eller i Metroexpress d. 24. marts, 2016.
FN’s torturkomité kritiserer Danmark i sag om 25-årig kurder
Det var brud på tortur-konventionen, da politi og fængselsbetjente førte blødende afvist asylsøger ud af Ellebækfængslet, siger FN’s torturkomité, som også kritiserer Flygtningenævnet.
“Episoden kunne måske have været undgået, hvis myndighederne forinden havde undersøgt, om min klient var torturoffer,” siger advokat Niels-Erik Hansen i artiklen Kritik: Torturkomité revser politi og fængselsvæsen i asylsag af Frank Hvilsom og Mathias Gram, Politiken d. 23. Marts.
Politiken beretter desuden, at Flygtningenævnet trodser Tortur-komiteens indsigelser mod udvisning af Niels-Erik’s klient, ‘FK’, og fastholder asylafslag. Beslutningen er endelig. Niels-Erik Hansen går derfor til Menneskerettighedsdomstolen. Læs Frank Hvilsoms artikel Udvist: Flygtningenævn smider 25-årig kurder ud i Politiken d. 23. marts.
FN’s internationale dag mod racisme
En række organisationer fejrede FN’s internationale dag mod racisme d. 21. marts 2016 under overskriften ‘Medmenneskelighed – støt op om et tolerant og inkluderende Danmark.”
Der var taler ved Jacob Holdt, kendt for Amerikanske Billeder, samt formand for SOS mod Racisme, Jette Møller. Formand for FOA, Dennis Kristensen, forbundssekretær Søren Heisel, 3F, næstformand i Dansk Metal, Henrik Kjærgaard og advokat Nils-Erik Hansen.
Aftenen bød på hygge fællesspisning og musik fra bandet DholUnited.
Lund Human Rights Film Festival
Filmfestival i Lund satte fokus på menneskerettigheder og viste film om blandt andet racediskrimination, kvinders rettigheder og mennesker i eksil til d. 4.-7. Marts 2016.
Kvinders rettigheder var på programmet den 6. marts, hvor Niels-Erik Hansen deltog i en paneldebat med Mariam Taheri fra GAPF, der arbejder for at stoppe æresrelateret vold.
Her var visninger af dokumentarfilmen A Quiet Inquisition om en gynækolog i Nicaragua, som må vælge mellem at følge loven, der forbyder abort eller risikere fængsling, hvis hun behandler kvinder i nød og Oscar-nominerede Mustang om fem tyrkiske søstre, der lever indespærret, mens familien arrangerer deres ægteskaber.