Det er angiveligt et spørgsmål om manglende madordning, der trækker flytning af enlige kvinder fra udrejsecenter Kærshovedgård i langdrag. Nøleriet kritiseres fra flere sider
Enlige kvinder skal flyttes fra udrejsecenter Kærshovedgård til Avnstrup, så de undgår chikane og uønsket seksuel kontakt fra centrets mandlige beboere.
Det var beskeden i en pressemeddelelse, som Udlændinge- og Integrationsministeriet udsendte midt i marts 2024. Men i dag, snart seks måneder senere, bor der ifølge oplysninger fra Udlændingestyrelsen stadig 11 enlige kvinder på det omstridte udrejsecenter nær Ikast.
Og så sent som midt i august pålagde Hjemrejsestyrelsen en enlig pakistansk kvinde, der netop var blevet løsladt efter et fængselsophold, at tage ophold på Kærshovedgård.
»Konsekvensen af afgørelsen er, at du skal flytte til Udrejsecenter Kærshovedgård. Opholdspligten på et udrejsecenter betyder, at du skal bo på udrejsecentret og som udgangspunkt overnatte der hver nat,« skrev styrelsen til kvinden, der samtidig også blev pålagt en daglig meldepligt.
»Det er absurd, at min klient tvinges til at tage ophold sammen med blandt andet dømte seksualforbrydere, når hun selv har været udsat for voldtægter og grove overgreb,« siger kvindens advokat, Niels-Erik Hansen.
Han peger på, at netop risikoen for flere overgreb førte til, at Flygtningenævnet besluttede, at hans klient ville være i risiko i hjemlandet og derfor ikke kan tilbagesendes.
Udlændingestyrelsen skriver i et svar til Information, at man regner med, at flytningen af de 11 enlige kvinder kan gennemføres inden for få måneder, og Udlændingestyrelsen understreger, at »det er en forudsætning, at alle vilkår er afklaret, før flygtningen kan finde sted«.
»Konkret mangler der en afklaring vedrørende måltidsordningen for de enlige kvinder, der skal flyttes fra Kærshovedgård til Avnstrup. I forbindelse med beslutningen om flytningen er det forudsat, at der ikke skal ske nogen vilkårsændringer i de indkvarteringsmæssige rammer for kvinderne,« skriver Udlændingestyrelsen og fortsætter:
»Det har blandt andet betydet, at det har været nødvendigt at afdække forskellige muligheder for madordning for kvinderne, hvor forholdene i videst muligt omfang svarer til dem på Kærshovedgård.«
En ringere madordning
I marts 2024 udsendte Dansk Flygtningehjælp et notat, der i kort form beskrev nogle af de mange problematikker vedrørende Kærshovedgård herunder mulighederne for madlavning:
»Beboerne må ikke lave mad, de må ikke have et job eller en indtægt, og mulighederne for aktiviteter på stedet er yderst begrænsede. Mange beboere savner adgang til at udføre basale dagligdagshandlinger, såsom at servere en kop te for en ven eller at koge en portion pasta til et sultent barn, som er på besøg.«
Kærshovedgård drives af kriminalforsorgen – i modsætning til udrejsecenter Avnstrup, som drives af Røde Kors.
Udlændingestyrelsens svar til Information tyder på, at forholdene for de enlige kvinder, der fra Kærshovedgård skal overflyttes til Avnstrup, skal være ringere end dem, centrets øvrige beboere – som i høj grad er børnefamilier uden lovligt ophold – har adgang til.
På Center Avnstrup kan beboerne selv lave mad i centerets fælleskøkkener. De har en lille konto, som de kan handle mad for på den særlig onlineplatform, og de kan selv bestemme, hvad de vil have at spise dog inden for meget begrænsede økonomiske rammer, oplyser Anne La Cour, asylchef i Røde Kors.
På grundlag af en politisk aftale fra 2019 mellem den daværende regering, De Radikale, Enhedslisten og SF blev rammevilkårene på Avnstrup ændret, så børnefamilierne fik mulighed for at lave mad selv. Det var et centralt punkt i aftalen.
Asylchef Eva Singer fra Dansk Flygtningehjælp kalder det »virkelig kritisabelt, at man endnu ikke har flyttet de enlige kvinder fra Kærshovedgård til Avnstrup, som det var blevet lovet«.
»Det burde være muligt at finde en pragmatisk løsning og at lade kvinderne bo i Avnstrup, mens man drøfter de konkrete forhold blandt de relevante myndigheder,« foreslår Eva Singer.
Niels-Erik Hansen, som altså er advokat for en pakistansk kvinde, der i august blev pålagt at opholde sig på Kærshovedgård, tilføjer:
»Det bliver så endnu værre, når man får oplyst, at begrundelsen skulle være, at hun ikke må have mulighed for selv at lave mad og derfor ikke kan overføres til et andet center, fordi beboerne dér har denne mulighed. Min klient lover, at hun ikke vil lave mad i køkkenet og vil hellere sulte end at tvinges til at bo på Kærshovedgård.«
Ifølge Anne La Cour er Røde Kors klar til at modtage de 11 kvinder på Center Avnstrup.
»Og det har vi været i et godt stykke tid,« skriver hun i en mail og fortsætter:
»Vi synes grundlæggende, at den lille gruppe kvinder fra Udrejsecenter Kærshovedgård skal have samme madordning som de øvrige beboere på Center Avnstrup. Alt andet virker uforståeligt og unødvendigt. Hvorfor skabe unødig ulighed mellem beboerne på samme center? Desuden er madordningen både nemmere og mere praktisk end at få maden bragt.«
Straf vejer tungere end sikkerhed
For 21 måneder siden, da SVM-regeringen udarbejdede sit regeringsgrundlag, havde regeringen det som »ambition« at få nogle af de kvindelige beboere væk fra Kærshovedgård. Baggrunden er, at flere tilsyn og rapporter, senest fra Folketingets Ombudsmand i april 2024, har peget på, at kvindelige beboere på Kærshovedgård generelt har følt sig utrygge.
»Situationen for kvinden var vanskelig. Hun oplevede en høj grad af utryghed og turde ikke færdes alene på udrejsecentrets område,« skrev Ombudsmanden således efter sit tilsynsbesøg i november 2023, hvor han mødtes med en kvinde på tålt ophold, som ikke var enlig, men levede sammen med en mandlig beboer på centret.
Ombudsmandens anbefaling var klar: »At myndighederne overvejer, hvordan forholdene for de kvinder, der er på stedet, kan forbedres,« skrev Ombudsmanden, der »ud fra almenmenneskelige og humanitære synspunkter« fandt, at forholdene generelt »må anses for meget belastende og begrænsende for grundlæggende livsførelse«.
Michala Clante Bendixen fra Refugees Welcome mener, at situationen er udtryk for, at politikerne har »kvajet sig«:
»Politikerne har besluttet noget, der ikke i praksis kan lade sig gøre. Der er ingen kantine i Avnstrup, så det ville være blive helt uoverskueligt og tilmed frygteligt dyrt, hvis man skulle etablere en kantine for kun 11 personer.«
»Når det er vedtaget, at kvinderne skal flytte fra Kærshovedgård, er det jo udtryk for, at man anerkender, at det er utrygt for dem, og der har været tilfælde af overgreb, herunder en voldtægt. Alligevel vægter man det højere, at kvinderne ikke skal have mulighed for at lave mad. Så man vægter altså straffen højere end hensynet til kvindernes sikkerhed,« siger hun og peger på, at et af de vigtigste argumenter for at flytte børnefamilier til Avnstrup fra Sjælsmark, hvor de tidligere sad, var netop muligheden for at lave mad i fælles køkkener – af hensyn til børnene.
»Ikke at kunne lave sin egen mad er efter min mening et meget voldsomt indgreb i menneskers personlige frihed,« siger hun.
Udlændingestyrelsen ønsker ikke at forholde sig til kritikken, men udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) har på mail sendt følgende kommentar :
»Regeringen har en ambition om at reducere antallet af beboere på Kærshovedgård, og derfor besluttede regeringen at flytte enlige, kvindelige beboere til Avnstrup. Flytningen har rigtigt nok taget længere tid end forventet. Jeg har dog noteret mig, at Udlændingestyrelsen forventer, at flytningen kan gennemføres inden for få måneder, når vilkårene er afklarede.«
Kaare Dybvad Bek fortsætter:
»På Avnstrup gælder andre vilkår for børnefamilierne. For børnenes skyld, ikke for de voksnes skyld. Voksne mennesker – mænd som kvinder – som ikke har lovligt opholdsgrundlag i Danmark, skal have begrænsede vilkår. Meningen er jo, at de skal rejse ud af Danmark.«
Læse hele artiklen her.