Det var brud på tortur-konventionen, da politi og fængselsbetjente førte blødende afvist asylsøger ud af Ellebækfængslet, siger FN’s torturkomité, som også kritiserer Flygtningenævnet.
“Episoden kunne måske have været undgået, hvis myndighederne forinden havde undersøgt, om min klient var torturoffer,” siger advokat Niels-Erik Hansen i artiklen Kritik: Torturkomité revser politi og fængselsvæsen i asylsag af Frank Hvilsom og Mathias Gram, Politiken d. 23. Marts.
Politiken beretter desuden, at Flygtningenævnet trodser Tortur-komiteens indsigelser mod udvisning af Niels-Erik’s klient, ‘FK’, og fastholder asylafslag. Beslutningen er endelig. Niels-Erik Hansen går derfor til Menneskerettighedsdomstolen. Læs Frank Hvilsoms artikel Udvist: Flygtningenævn smider 25-årig kurder ud i Politiken d. 23. marts.